Miljøafdelingen tjekker firmaernes affaldssortering

30. september 2015 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Medarbejdere fra Sønderborg Kommunes miljøafdeling besøger indenfor de næste uger en stribe virksomheder i hele Sønderborg Kommune.

Det sker som led i en kampagne om sortering af affald.skrald

“Vi kører ud og kigger på den oplagring og sortering af affald, der foregår udendørs ved virksomhederne. Besøgene er kortvarige minitilsyn – blot en gåtur rundt om bygningerne og et kig i beholdere, containere mm. Vi varsler ikke, inden vi kommer, for vi ønsker at få et billede af virksomhedens normale drift”, siger konstitueret afdelingsleder Gert Lumbye Hansen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De fleste virksomheder har godt styr på miljøforholdene, men affaldsområdet er generelt et af de områder, hvor miljøafdelingen ofte ser muligheder for forbedringer.

“Hvis vi på kampagnebesøget finder forhold, der skal forbedres, udfylder vi på stedet et skema, hvis form minder om fødevaremyndighedernes kontrolrapporter. Herefter kan vi vælge at komme på et opfølgende besøg for at se, at virksomheden har forbedret forholdene”, siger Gert Lumbye Hansen.

 

 

5. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Ulveland kombinerer natur, historie og fortælling i Nørreskoven

5. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Kaj Smedemark inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Ulveland’ på gåtur ved vandet sammen med forfatteren. Det sker tirsdag den 9. juni med start fra Fjordmosevej i Nørreskoven. Forestillingsevnen sættes på prøve i denne lydvandring, hvor lytteren skal 6000 år tilbage i tiden og følge Tjørk, Ulf og Birk fra […]

Læs mere...