Debat: Lorenzens sut tæt på at lande i kaffekoppen

Arkivfoto

Arkivfoto

8. oktober 2015 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Erik Lorenzen, Fælleslisten, skriver:

Dagen efter FOA og dagplejernes demonstration for at bevare gæstedagplejen i sin nuværende form, sad jeg ved morgenkaffen og læste det brev der fulgte med mappen med underskrifter. Og helt ærligt, jeg tror faktisk jeg tabte sutten ned i kaffen.sut

Artiklen fortsætter under annoncen

En del af overskriften ”Hvor blev barnets tarv af” og forældrenes  frie valg blev fremhævet flere gange under demonstrationen.

Jeg er overbevist om, at dagplejerne gør et godt arbejde og at børnene trives hos Jer,  men at påstå at den ene dagplejemor efter den anden er blevet fyret på grund af besparelser de seneste år og samtidig kæde disse besparelser sammen med etablering af vuggestuer er ren fagforeningspolitik.

Der har ikke været en eneste reel besparelse på dagplejeområdet de seneste mange år. Selv med den effektivisering  af  gæstedagplejen der kommer nu, så tilføres dagplejen samme beløb til at understøtte og fastholde et dagplejetilbud i de lokalområder, hvor dette ellers ville blive svært. Så den økonomiske ramme er  nøjagtig den

Artiklen fortsætter under annoncen

samme.

Og jo, vi har etableret vuggestuer rundt om i kommunen, fordi vi  politisk også hylder det frie valg. Men at  beskrive vuggestuer som rene besparelsesfabrikker, at børnene nærmest tager skade af at komme i vuggestuen og  mange af dem bliver tabt i svinget fordi de  ikke får den gode start de har brug for.

Så er kæden hoppet af.

Det er en hån mod vuggestuerne, en hån mod medarbejderne der arbejder der og en hån mod  de forældre, der synes dette tilbud er det bedste for deres børn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dagpleje og vuggestue er to ligeværdige og velfungerende tilbud og fakta er  at 2/3 af alle børn i kommunen stadig bruger dagplejen.

At antallet af fødte børn i kommunen de seneste 5-6 år er halveret er så en helt anden udfordring.

 

4. juni 2026 DET SKER, Erhverv, Nordborg

Brand- og redningsevent med hverdagens helte, politihunde og bamsehospital

4. juni 2026 DET SKER

Hele familien kan opleve et bamsehospital og møde hverdagens uniformerede helte, når Universe inviterer til en dag fyldt med action, i forbindelse med at de afholder deres store brand- og redningsevent. Det sker lørdag den 6. juni i Universe Science Park. Til eventet kan man møde brandfolk, ambulancereddere og politibetjente og få en snak med […]

Læs mere...