Helge Larsen glæder sig over akutteamet virker

Arkivfoto

Arkivfoto

9. oktober 2015 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Der kommer flere og flere ældre i Sønderborg Kommune og samtidig kommer der krav om effektivisering af det danske sygehusvæsen med kortere indlæggelser. Derfor har man i Sønderborg Kommune oprettet et akutteam, som skal være med til at styrke det nære sundhedsvæsen, sikre at det stigende antal ældre kan få rettidig behandling og for at håndtere de tidligere udskrivelser.

Akutteamet blev oprettet i 2012 til at behandle og pleje borgere, der bliver udskrevet fra hospitalerne i hurtigere grad end tidligere og for at forebygge eller forkorte indlæggelser, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er siden blevet godt modtaget. Borgerne er glade for behandlingen, der foregår i hjemmet i stedet for på sygehuset, og faktisk har mange ældre gavn af at blive i hjemmet i stedet for at være patient på et sygehus. På medarbejdersiden er de praktiserende læger og sygehuspersonale tillidsfulde over for akutteamet og deres kompetencer.

 

“Det glæder mig at se, at akutteamet virker, og at samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen og de praktiserende læger fungerer”, siger formand for sundhedsudvalget, Helge Larsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Akutteamet kommer ud mellem kl. 7 og 23, og det er for eksempel egen læge eller sygehuset, der henviser til akutteamet.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...