BNI Sønderborg har ny ledelse

Arkivfoto

Arkivfoto

9. oktober 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

BNI Sønderborg, der er en del af verdens største referenceorganisation Business Network International, har med virkning fra 1. oktober fået ny ledelse, der skal stå i spidsen for teamet frem til 1. april 2016.

Teamleder er Henrik Lindegaard fra Byro & Co i Padborg. Han afløser direktør Karsten Grau fra Als Stillads i Nordborg. Ny teamkoordinator er direktør Jesper W.R. Ibsen fra eCo Solutions i Sønderborg. Han afløser statsautoriseret revisor Christian Svane Christiansen fra revisionsfirmaet EY i Sønderborg. Erhvervsassurandør i Topdanmark, Michael Hansen, Nordborg, fortsætter som sekretær, skriver BNI i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Teams øvrige arbejdsopgaver varetages af direktør Per Langenberg, Langenberg Grafisk, Sønderborg (ansvarlig besøgsvært), direktør Karsten Grau, Als Stillads, Nordborg (uddannelseskoordinator) direktør Jesper Sørensen, Ny IT i Sønderborg (eventkoordinator) Virksomhedskonsulent John Grue, Jobcenter Sønderborg (besøgsvært), direktør Finn Jensen, Garant/Als Gulvservice Sønderborg (besøgsvært), statsautoriseret revisor Chr. Svane Christiansen, EY Sønderborg, (mentorkoordinator), salgschef Steffen Nicolaisen, Als Motor, Sønderborg (ansvarlig for teamets vækst) kommunikationsrådgiver Jens Michael Damm, Damm Kommunikation, Sønderborg (medlem af medlemskomiteen), kiropraktor Lone Kousgaard, Kiropraktorerne på Kongevej, Sønderborg, (ansvarlig for teamets engagement og fremmøde).

Artiklen fortsætter under annoncen

BNI teamet i Sønderborg har knap 30 forretningspartnere og mødes hver torsdag på Hotel Scandic i Sønderborg. Formålet med BNI er at hjælpe partnerne i teamet med at øge deres forretning gennem et struktureret, positivt og professionelt reference-program, som udvikler langsigtede og meningsfulde relationer med forretningsfolk.

BNIs overordnede vision er at etablere teams med over 45 forretningspartnere, der samlet omsætter for mere end 20 millioner kr.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...