Dybbølskolens børnehaveklasse-ledere får Sundhedsprisen

20. november 2015 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Børnehaveklasselederne er fra Dybbøl Skolen og får den ene af Sønderborg Kommunes to sundhedspriser i 2015. Erik Lorenzen, medlem af sundhedsudvalget og formand for børne- og uddannelsesudvalget, overrakte prisen og en check på 10.000 til de fire torsdag aften på Dybbøl Skolen.

Nina Lorenzens søn, Rasmus, hjalp med at uddele diplomer til børnehaveklasselederne.

Nina Lorenzens søn, Rasmus, hjalp med at uddele diplomer til børnehaveklasselederne.

Artiklen fortsætter under annoncen

De fire børnehaveklasseledere er Ulla Moos, Regina Grettisdottir, Bente Del-Pin og Susanne Thomsen. De er indstillet af Nina Lorenzen, der kender lederne på nærmeste hold, fordi hendes barn går i en af børnehaveklasserne på skolen. I sin indstilling skriver hun bl.a.:

”De gør en kæmpe indsats for de nystartede skolebørn. Her tænker jeg specielt på deres fantastiske start på dagen, hvor de året rundt laver udendørs morgengymnastik. Det er bevist mange steder, at bevægelse og motion har stor indflydelse på indlæringen. Det er samtidig en god forebyggende indsats, hvor der tidligt motiveres til, at børnene har bevægelse i deres hverdag. Børnene nyder det, har et dejligt socialt sammenspil, og der er smil på alle læber. Jeg synes lederne fortjener stor ros for at sætte sundhed i højsædet og inspirere vores børn til at gøre motion til en del af hverdagen. Det kommer til at gavne dem på den lange bane”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I Sundhedsudvalget har vi valgt at gøre disse ord til vores, og derfor går sundhedsprisen i år til jer”, sagde Erik Lorenzen ved overrækkelsen, der fandt sted i forbindelse med et arrangement for kommende børnehaveklasseforældre i Multisalen på Dybbøl Skolen, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Erik Lorenzen sammen med de fire glade prisvindere.

Erik Lorenzen sammen med de fire glade prisvindere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Lorenzen fortalte også, at det er en nyskabelse, at sundhedsprisen nu også kan gå til medarbejdere, der er ansat i det offentlige. I sin hyldesttale delte han masser af roser ud til børnehaveklasselederne.

“Jeres indsats er i den grad med til at understøtte intentionerne bag folkeskolereformen, der netop handler om, at fysisk aktivitet og bevægelse skal spille en større rolle – og spille sammen med læring – i folkeskolen”.

Prisen på de 10.000 kr. skal bruges til et godt formål og komme børnene i børnehaveklasserne til gode. Nina Lorenzen fik til opgave, at overrække diplomer og blomster til de fire glade prismodtagere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Senere på året bliver der uddelt en sundhedspris mere.

19. maj 2024 112, Sydals

Det er højsæson for have- og naturbrande

19. maj 2024 112

  Efter en lang vinter, hvor frosten har drænet planterne for vand, skal der kun en smule sol til at udtørre naturen og skabe brandfare, oplyser Beredskab Sønderborg. Det er især aske og cigaretskod, afbrænding af haveaffald og brug af ukrudtsbrænder, der er årsag naturbrande. Og mange benytter det gode vejr i Pinsen til grill […]

Læs mere...