Holst-sagen: Ingen løn under orlov – må “nøjes” med eftervederlag

26. november 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Venstres kirkeordfører Carl Holst får ikke løn, når Folketinget godkender hans ønske om orlov.penge

Det skyldes, at han har søgt orlov af såkaldte ”andre grunde”.

Men selvom Carl Holst ikke modtager orlovsløn, får han stadig eftervederlag fra sin tid som forsvarsminister.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er cirka 98.000 kroner om måneden, som modregnes Carl Holsts løn som menig folketingsmedlem, oplyser DR.

Eftervederlaget modtager Carl Holst i 18 måneder, selvom han frivilligt trak sig som forsvarsminister i september.