Regeringen offentliggjorde den 1. oktober, at de planlægger at flytte 3900 statslige arbejdspladser ud af hovedstadsområdet.
Og i løbet af de første knap to måneder har det allerede flere steder ført til opsigelser, mens ledelse og tillidsrepræsentanter forventer, at det bliver et fåtal, der flytter med arbejdspladsen.
Flytningen af NaturErhvervsstyrelsen til Augustenborg ligger langt ude i fremtiden, derfor har få taget en beslutning endnu. Tillidsrepræsentant Nina Flindt oplyser til DR, at ingen har sagt op endnu, mens ganske få har sagt, de vil flytte med.
Rådet for Socialt Udsatte flytter til Rønne – og der flytter de fem medarbejdere gerne over.
I andre afdelinger er der begyndt at komme opsigelser, men det kan betyde jobs til lokale i de provinsbyer, der skal huse de statslige arbejdspladser.
Regeringen vil flytte 3900 statslige arbejdspladser fra København til kommuner rundt om i landet. Det skal skabe en bedre balance mellem hovedstaden og provinsen.
Ifølge tal fra Moderniseringsstyrelsen er der i alt 184.886 statslige arbejdspladser i Danmark.