Fem ældre mennesker udsat for indbrud

11. december 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Mellem midnat og kl. 07 torsdag morgen blev en rude knust ind til en ældrebolig i Jørgensgård. Tyven havde været i hele huset og skuffer og skabe var blevet gennemrodet – alt imens husets beboer, en ældre dame, lå og sov. Det har endnu ikke været muligt at få opgjort, hvad der blev stjålet, oplyser Politiet.Betjent med ryggen til, Politi synligt

Artiklen fortsætter under annoncen

På Fiskervænget blev en rude i en terrassedør knust med en sten torsdag morgen mellem kl. 04 og 05. Her blev der stjålet to damehåndtasker, der blandt andet indeholdt en pung med 2.000 kr i kontanter. Taskerne tilhørte beboeren, en 86-årig kvinde.

På Irisbakken blev der i løbet af dagtimerne brudt ind i et hus tilhørende en 67-årig mand. Her stjal tyven 5.000 kr i kontanter, et Mastercard, en Nokia mobiltelefon i original æske og forskellige smykker.

I en villa på Lerløkke i V. Sottrup blev døren til udestuen og herefter en terrassedør brudt op. Husets beboer, en 81-årig mand, kan ikke umiddelbart konstatere, om der er blevet stjålet noget.

Artiklen fortsætter under annoncen

På Ryttervænget vågnede en 80-årig kvinde kl. 00:40 i nat ved, at hun hørte støj fra stuen. Da hun kom ned i stuen så hun en mand iført mørkt tøj. Kvinden blev så forskrækket at hun gav sig til at skrige og det fik manden til at stikke af. Han nåede tilsyneladende ikke at få noget med sig ved indbruddet.

8. maj 2024 Kultur, Sønderborg

To af numrene til Sønderborg Sommer Revy Show er på plads

8. maj 2024 Kultur

Tirsdag aften var holdet fra Sønderborg Sommerrevy Show samlet på Hotel Sønderborg Strand og revydirektør Jeanne Boel fortalte, at både åbningsnummer og slutnummer til dette års revy er på plads. “I eftermiddags fik vi koreografien kørt ind, så nu skal vi bare lige lære sangteksterne, så de sidder fast. Derudover er der 22 andre tekster, […]

Læs mere...