Der er risiko for, at flere af regeringens højtprofilerede kystnære projekter løber ind i alvorlige problemer, inden de for alvor er kommet i gang. Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans.
Flere af projekterne ligger så udsat, at de ikke kan være sikre på at være dækket af stormflodsordningen, som udbetaler økonomisk kompensation ved stormflod og oversvømmelser. Den type skader er ikke dækket af private forsikringsselskaber.
”Seks af de ti kommuner har dog endnu ikke afklaret, om deres projekter er dækket, mens Norddjurs Kommune,
Varde Kommune og Sønderborg Kommune oplyser, at en del af deres projekter ikke vil være dækket, og en
del vil være dækket”, skriver avisen.
Den manglende mulighed for forsikring kan gøre det vanskeligt at optage lån.




















