Finn Andersen, Haarby, skriver åbent brev til Sundhedsministeren:
Denne henvendelse til ministeren, er ikke den første ifm. ambulanceudbudet i Region Syddanmark. Desværre må man konstatere, at situationen på alle måder nu må betegnes, som meget alvorlig.
Både Regionens og Bios håndtering, implementering og drift, har været genstand for massiv kritik. Al kritik er uagtet hvor den er kommet fra, konsekvent afvist fra regionens og politikernes side. Kritikken har primært drejet sig om, Bios manglende evne til at leve op til de krav, Bios har forpligtet sig til i udbudet.
Der er tale om manglende beredskaber, manglende mandskab, usammenhængende og overenskomststridige vagtplaner, arbejdsmiljøbrud, nedprioritering af patienters behandlingsbehov, for at mindske kørselsbehovet og stor tvivl om, Bios reelle antal ansatte reddere mv. Altsammen faktorer der gør, at det som politikerne og ikke mindst borgerne, med rimelighed kan forvente på et så vigtigt samfundsanliggende, ikke bliver leveret.
Man kan vel også som borgere forvente, at de ansvarlige politikere for området, her tænker jeg på Thyge Nielsen formand for det præhospitale udvalg og Stephanie Lose, regionsformand, vil se konstruktivt og professionelt, såvel på operatørens indsats, som på den udefrakommende kritik og som minimum kræve kontrakten opfyldt.
Ligeledes må man vel antage, at når det offentlige udbyder opgaver, så må det være en selvfølge at overenskomst for området, arbejdsmiljølov mv. overholdes og at man ikke acceptere konkurrenceforvridning.
Det faktum der nu står tilbage er, at de fremførte kritikpunkter og Bios mange kontraktbrud netop ikke er undersøgt kritisk og konstruktivt, men snarre er opfattet af politikerne som utidig indblanding og hetz mod Bios.
Aktuelt må man sige, at sagen har taget en dramatisk ændring, da reddere ansat i Bios, nu træder frem og bekræfter en lang række af de kritikpunkter, som gennem lang tid har været påpeget og at både reddere og patienter, åbenlyst har været i fare. Biosredderne (navngivne) oplyser at de kender til, at der tages flere døgnvagter (24 timers vagter) i træk og der tages vagter så hyppigt, at redderne indtager store mængder energidrikke og kaffe, i et desperat håb om at holde sig vågne. Trods det sover nogle reddere på bårelejet i ambulancen.
Dette understøtter den store skepsis, der har hersket omkring Bios’ oplyste antal ansatte reddere.
Helt grotesk, men måske også meget sigende om Bios desperate situation er, at nogle Biosreddere oplyser, de er blevet truet med opsigelse, hvis de ikke kunne arbejde over, eller tage flere vagter i træk.
Jeg ved ansvaret for ambulancedrift ligger hos Region Syddanmark og politikerne. Min klare opfattelse er bare, at der ikke er politisk vilje til, at se alvoren i disse problemstillinger.
Derfor beder jeg om, at ministeren igen ser på sagen i håbet om, at ministeren kan se de alvorlige problemstillinger og vil iværksætte tiltag til en løsning.
