Plan: Seks nye stenrev ved Als

14. januar 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Villum Fonden og Velux-Fonden har med en donation på knap 10,4 mio. kr. sikret arbejdet med at naturgenoprette stenrev omkring Als, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.strand

Dermed kan Als Stenrev gendanne seks huledannende stenrev på placeringer, hvor der tidligere har været sådan nogle rev. Desuden giver donationen mulighed for at gennemføre følgeforskning om projektets effekt på havmiljøet, ligesom pengene dækker udgifter til bl.a. formidling og informationsmateriale.

Artiklen fortsætter under annoncen

Laver et formidlingsrev

Der bliver tale om fem stenrev placeret i farvandene omkring Als samt et lavvandet formidlingsrev, som placeres ved Sønderborg Strand. Her kan skoleelever, studerende og turister få mulighed for at dykke ned til et stenrev og opleve det på nærmeste hold samt hente information om, hvad et stenrev er, og hvad det betyder for natur og miljø i farvandene.

Ud over midler fra de to fonde har Als Stenrev fået en bevilling fra BHJ Fonden på 100.000 kr. til “formidlingsrevet” i Sønderborg.

4. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Borgere i Sønderborg kan få kortere vej til behandling

4. juni 2026 Samfund

Der kan komme flere slags sundhedstilbud i kommunens sundhedshuse, og det betyder, at borgerne fremover kan få lettere adgang til andre typer behandling og rådgivning samme sted, hvor der i forvejen er læger og andre sundhedstilbud, efter at Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget har godkendt nye principper for udlejning af lokalerne. Sønderborg Kommune har gennem flere […]

Læs mere...