Business College Syd fortæller om uddannelserne

15. januar 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

EUD Business og EUX Business slår dørene op for folkeskoleelever og deres forældre på tirsdag kl. 19.00 for at informere om erhvervsuddannelserne på Business College Syd.

Foto: Business College Syd

Foto: Business College Syd

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet begynder med en fælles velkomst og præsentation af EUD & EUX Business ved direktør Bente E. Jensen og uddannelsesleder Lars Boes Jørgensen, skriver skolen i en pressemeddelelse.

De fortæller om uddannelsen og om, hvad en EUD Business eller EUX Business kan bruges til. EUD Business er en praksisnær uddannelse, der giver adgang til en elevplads inden for handel, detail eller kontor. Efter bare et år på skolebænken er man med en EUD Business klar til at komme i lære, og efter tre år er man færdiguddannet som fx salgsassistent.

Artiklen fortsætter under annoncen

EUX Business er en variant af EUD Business, hvor man på to år gennemfører flere fag på et højere niveau. Man får både grundforløbet til en faglig erhvervsuddannelse samtidig med en gymnasial eksamen. Efter 2 år er man klar til en elevplads inden for fx administration, økonomi, revision eller shipping, eller man kan søge ind på en videregående uddannelse.

Skolens elever viser rundt på skolen, og undervejs er der mulighed for at tale med undervisere om fagene, undervisningen og dagligdagen på EUD & EUX Business. Studievejlederen er også til stede for at vejlede om uddannelsesvalg og vejen til den hurtigste vej til drømmejobbet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan læse mere om EUD & EUX Business på vores hjemmeside www.bcsyd.dk

 

3. maj 2024 112, Sønderborg

Seks mand slog og sparkede 15-årig dreng

3. maj 2024 112

Torsdag aften klokken 20 blev en 15-årig dreng smidt til jorden af seks personer, som derefter sparkede ham i hovedet og i maven. “Episoden fandt sted tæt på EUC Syds parkeringsplads på Ørstedsgade i Sønderborg”, siger Chris Thorning Vesterdal fra det lokale politi. “Ifølge offeret, så skyldes episoden, at de seks, der sparkede, mente, at […]

Læs mere...