Alkoholproblemer – ring 80 200 500

29. januar 2016 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Borgere og deres pårørende kan nu ringe 80 200 500 og tale fortroligt med professionelle rådgivere på Alkolinjen. øl1Alkolinjens formål er at støtte borgere i at komme videre med løsning på deres problemer – og efter behov også oplyse om muligheder for yderligere hjælp, som bla. Misbrugscenter tilbyder.

Artiklen fortsætter under annoncen

En af de højt prioriterede opgaver for rådgiverne på Alkolinjen er at oplyse borgerne om yderligere gratis og professionel hjælp og behandling. Fokus er kommuners tilbud, som fx i Sønderborg:

I Sønderborg Kommune har vi gratis alkoholbehandling til både borgere med alkoholproblemer og til deres koner, mænd, kærester og børn. Vi tilbyder mulighed for anonym alkoholbehandling og gratis rådgivning, vejledning eller samtale til den drikkende, pårørende, arbejdsgivere og andre. Behandlingen kan understøttes af eksempelvis medicin, øreakupunktur og aktiviteter i værestedet”, siger centerleder Jan Meisler Larsen fra Misbrugscenter Sønderborg i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen