Eva Kjer Hansen trækker sig

27. februar 2016 Politik Skrevet af: Ole Kæhler
Eva Kjer Hansen går af.

Eva Kjer Hansen går af.

Forhandlinger mellem Konservative og de øvrige blå partier har ikke rokket ved Konservatives manglende tillid til Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lørdag formiddag har Eva Kjer Hansen derfor valgt at trække sig fra posten.

“Det er den løsning, hvor Lars Løkke og Søren Pape Poulsen taber mindst muligt ansigt”, siger TV2-reporter Anders Langballe.

Ifølge Anders Langballe har forhandlingerne på Marienborg ikke handlet om tillægspakke til Landbrugspakken, men ene og alene om, hvordan regeringen og det borgerlige flertal overhovedet kom videre.

“Her til morgen har Konservative sagt, de ikke ville forhandle videre og så har Eva Kjer trukket sig. Det vil give nogle ar i det borgerlige samarbejde”, siger Anders Langballe.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Man kan sige, at Søren Pape har vundet første runde og Løkke har tabt”, siger han.

Ministerens farvel

Eva Kjer Hansen trak sig som minister på Miljø- og Fødevareministeries hjemmeside.

“Jeg har i dag meddelt statsministeren, at jeg trækker mig fra posten som miljø- og fødevareminister. Jeg har været glad for hver eneste dag, som jeg har stået i spidsen for det nye Miljø- og Fødevareministerium. Men jeg vil ikke stå i vejen for regeringen Lars Løkke Rasmussen II. Danmark har brug for et borgerligt-liberalt sammenhold”, siger Eva Kjer Hansen ifølge Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...