Frivillighedens Hus: Ikke alt kørte som det blev aftalt på workshop

Arkivfoto

Arkivfoto

8. marts 2016 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag mødtes de to arbejdsgrupper, der skal sætte liv i Frivillighedens Hus og for at få klarhed over, hvad

kommunen egentlig forestiller sig, så havde grupperne inviteret frivilligkonsulent Johnny Gammelgaard med til starten af mødet.

“Og det viste sig, at kommunens medarbejder tog fejl, da hun fredag sagde, at de tegninger, der var lavet til indretningen stod urokkeligt fast., Vi kan få lavet om på dem, hvis der er gode grunde til det”, siger Svend Schütt til SønderborgNYT. Han stiller sine erfaringer til rådighed under tilløbet til, at huset i Perlegade bliver gjort klar og så skal man ikke vente at se mere til ham og KGGO.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det var især tanken om masser af kvadratmeter, der lød interessant på workshoppen, men det viser sig, at skal vi bruge dem, så skal vi først lige rydde den kommende café og endnu et lokale og det er jo urealistisk at gøre det, når vi også skal stille alt på plads igen”, siger han og tilføjer, at den mulighed jo kun eksisterer, når cafeen har lukket.

Organiseringen af Frivillighedens Hus

Bente Rey fra Dansk Handicapforening i Sønderborg er med i den arbejdsgruppe, der skal, beskrive de funktioner, som den allerede ansatte medarbejder skal tage sig af – og det lader til, at medarbejderen også selv skal være med til at skrive sin jobbeskrivelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er meget på vagt for at sikre, vi ikke bare får en kopi af Frivilligcentret, så der bliver sat store streger under, at medarbejderen skal sørge for at bruge rigtigt meget tid på at tage ud i de tidligere kommuner og stille sig til rådighed for de frivillige sociale foreninger”, siger Bente Rey til SønderborgNYT.

Hun fortæller, at et gruppemedlem fra Ældresagen kommer med et forslag til vedtægter, som gruppen skal samles om allerede næste mandag og her vil hun kigge nøje efter, at frontfiguren i Frivillighedens Hus bliver bestyrelsen og ikke den kommunale medhjælper.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arbejdsgruppen kommer også med deres forventninger til medarbejderen indsats og håber, at kommunen skriver dem ind i jobbeskrivelsen.

Ligeværd melder fra

Jørn Thrane fra Ligeværd i Sønderborg har trukket sig fra den arbejdsgruppe, der arbejder med vedtægter og organisering.

“Jeg føler mig snydt af kommunen, der bare ansætter en af deres egne folk, inden vi har lavet jobbeskrivelsen. Nu skal den jo tilpasses den ansatte, der selv skal være med til at snakke den på plads”, siger Jørn Thrane til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jørn Thrane er ikke i tvivl om, at scenen er sat til, at det bliver Ældresagens hus og ikke en dynamo for det frivillige sociale arbejde i hele Sønderborg.

“Frivillighedens Hus får et dyrt og stille liv”, spår han.

 

 

5. juni 2026 Augustenborg, Kultur

Genskabelsen af Hertugernes Augustenborg kræver mere end flotte plancher

5. juni 2026 Augustenborg

Borgerne i Augustenborg bakker op om visionen om at genskabe den historiske hertugby, men tålmodigheden skal hjælpes på vej af synlige resultater. Det stod klart, da borgere, projektfolk og repræsentanter fra kommunen torsdag mødtes i Kultursalen torsdag aften for at drøfte resultaterne af en omfattende spørgeundersøgelse og få en status på det ambitiøse projekt Hertugernes […]

Læs mere...