Danske virksomheder skal ikke bare knappe en cola op til folkeskolens ældste elever og tro, at det får dem til at vælge en erhvervsuddannelse, mener undervisningsministeren. Flere praktikpladser og adgangskrav til gymnasiet skal få flere unge til at vælge faglige uddannelser, siger Ellen Trane Nørby til Ugebrevet A4.
Tusindvis af elever i folkeskolens ældste klasser mener, at der kun er en ungdomsuddannelse. Nemlig gymnasiet og den røde hue.
Men det er en vildfarelse, som undervisningsminister Ellen Trane Nørby har ambitioner om at rykke de unge ud af. Og hun har ikke tænkt sig at gøre det alene.
Virksomhederne må ifølge ministeren op på dupperne og oprette flere praktikpladser og åbne arbejdspladserne op, så de unge opdager, at moderne dansk industriproduktion er en spændende verden med robotter, it og ny teknologi.
Revser erhvervslivet
“Det nytter ikke, at virksomhederne hele tiden siger, at de kommer til at mangle 65.000 faglærte om ti år og samtidig klager over, at de unge ikke bliver udfordret på deres uddannelsesvalg, hvis virksomhederne ikke selv åbner op og gør en aktiv indsats,« siger Ellen Trane Nørby.
Venstre-ministeren er bemærkelsesværdig kritisk overfor de arbejdsgivere, der tradionelt er borgerlige støttere og derfor normalt stryges med hårene af regeringen.
Men Ellen Trane Nørby revser arbejdsgiverne for ikke at bidrage tilstrækkeligt til at få de unge til at vælge erhvervsskolen fremfor gymnasiet.
Sidste år var det ikke en gang hver femte unge, men 18,5 procent, der begyndte på en faglig uddannelse som murer, elektriker eller laborant direkte efter folkeskolen.
