Lejernes LandsOrganisation raser over Danske Lejere

22. marts 2016 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Helene Toxværd skriver på vegne af LLOs hovedbestyrelse:

Hovedbestyrelsen i LLO har den 30. januar ekskluderet en række tillidsfolk i nogle af LLOs jyske afdelinger for organisationsskadelig virksomhed. LLO-formand Holger Soltau i Sønderborg fik også det røde kort fra sin hovedbestyrelse. Det kan du læse mere om HERGetImage

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var en tung, men nødvendig beslutning med udgangspunkt i, at LLO aldrig kan tolerere anvendelsen af udemokratiske metoder. De ekskluderede medlemmer har tilsammen gjort sig skyldige i en række grove forseelser.

De har snydt med medlemslister, indkaldt til ulovlige generalforsamlinger og udsendt kontingentopkrævninger, hvor pengestrømmen skulle kanaliseres væk fra LLO.

De har indkaldt og afholdt møder for selv at blive valgt, og de har i det skjulte forberedt og gennemført dannelsen af en ny lejerforening, der intet har med LLO at gøre. Denne nye lejerforening hævder at bestå af tidligere LLO-afdelinger, hvis medlemmer dog aldrig er blevet spurgt, om de vil udmeldes af LLO, endsige tilknyttes en anden lejerorganisation.

Artiklen fortsætter under annoncen

Holger Soltau, der er ekskluderet af LLO, satser nu på¨Danske Lejere.

Holger Soltau, der er ekskluderet af LLO, satser nu på¨Danske Lejere.

Artiklen fortsætter under annoncen

LLOs hovedbestyrelse har valgt demokrati og respekt for medlemmerne og har blankt afvist at tolerere totalitære arbejdsmetoder. En fuldstændig enig hovedbestyrelse, sammensat af repræsentanter fra hele landet, insisterer på, at vores medlemmer kun skal meldes ud af LLO, hvis de selv ønsker det. Vi tager skarpt afstand fra disse forsøg på at tvangsoverflytte medlemmer ud af LLO uden at spørge dem og bagefter ulovligt at tilrane sig deres kontingentindbetalinger.

Men vi siger ja til medlemsdemokrati og medbestemmelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det hævdes, at Lejernes LO som landsorganisation ikke lytter til medlemmerne og ligefrem skulle være modstander af god medlemsservice. Intet er mere forkert.

Det er de lokale afdelinger af LLO, der helt suverænt forestår kontakten til egne medlemmer og den service, de skal have. Det blander landsforbundet sig ikke i. Vi kan derfor kun opfordre medlemmerne til at støtte op om LLO og fastholde de lokale afdelinger som en del af LLO-fællesskabet.

 

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...