Mange boligejere overvejer den grønne boligjobordning

6. april 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Ny undersøgelse fra ejendomsmæglerkæden EDC i Sønderborg viser, at næsten 60 procent af indbyggerne har besluttet sig for eller overvejer at bruge den nye, grønne boligjobordning. Ifølge lokal mægler vil det højne vedligeholdelsesstandarden.EDC-TMK2k

Artiklen fortsætter under annoncen

Først var den dømt ude, men med en ny regering blev den populære boligjobordning alligevel forlænget til 2016 og 2017. Boligjobordningen giver mulighed for at trække håndværksudgifter fra i skat, men til forskel fra tidligere kan man med den nye ordning kun fratrække udgifter i forbindelse med klimatilpasninger og energiforbedringer. Det ser dog ikke ud til at skræmme boligejerne. Tværtimod viser en ny undersøgelse fra EDC, at cirka 60 procent står på spring til at benytte sig af mulighederne for eksempelvis at udskifte vinduer med hjælp fra skattefar i løbet af 2016 eller 2017.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den tidligere ordning var populær blandt boligejerne, og den understøttede håndværksbranchen i en række hårde år. Den nye ordning, der har en grønnere profil, vil højne boligernes vedligeholdelsesstandard, fordi der nu udelukkende gives tilskud til klimatilpasning og energiforbedringer som eksempelvis efterisolering og udskiftning af vinduer”, siger Lars Normann fra EDC Poul Erik Bech i en pressemeddelelse.

Vil øge omsætteligheden

Ifølge Lars Normann vil boligjobordningen ikke revolutionere det sønderborgensiske boligmarked, men det er  forventningen, at investeringer i bedre indeklima og energibesparelser vil øge omsætteligheden og bidrage positivt til boligpriserne – især i byområderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Generelt betyder en god energiprofil en højere pris og omsættelighed på en bolig, og det fokus vil også være fremtrædende i fremtiden, når energipriserne igen stiger. Men når det er sagt, er der også mange energirenoveringer, der ikke giver den store besparelse her og nu. Det gælder blandt andet vinduesudskiftninger og intelligente klimaløsninger, hvorimod eksempelvis efterisolering ofte er en god investering – også på kort sigt”, siger Lars Normann.

Også et spørgsmål om geografi

Artiklen fortsætter under annoncen

Huse på landet er større end gennemsnittet og mange gange er opvarmningskilderne i landområder dyrere end i byerne, hvor man ofte har fjernvarme. I de tilfælde er det særlig oplagt at efterisolere.

Til gengæld er tilbagebetalingstiden ved gennemgribende energirenoveringer kortere i byerne, fordi ens ejendom stiger forholdsmæssigt mere i værdi ved boligforbedringer:

“Når man forbedrer en bolig i et dyrt område, får man mere af investeringen tilbage ved salg, uanset om det drejer sig om et nyt køkken eller energiruder. Materialepriser og lønninger er tilnærmelsesvis ens uanset ejendommens pris. Men man får aldrig den fulde investering tilbage, så når man forbedrer sin bolig, skal man først og fremmest gøre det for sin egen skyld og for at få en mere miljøvenlig bolig”, siger Lars Normann.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...