Kommunen er klar med et turistservicekorps

15. april 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I den kommende turistsæson i juni, juli og august kommer der ekstra service til de turister, der gæster Sønderborg Kommune. Omkring 20 turistservicemedarbejdere vil stå klar til at give gode råd og tips til alle, der har brug for det. De bliver lette at få øje på i de limegrønne polo-shirts med teksten “Turistinfo” trykt på ryggen og “Spørg mig” på dansk, tysk og engelsk nedenunder.1864 f

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrådet har afsat 2,5 mio. kr. årligt til turismeinitiativer i 2016 og 2017. Nogle af pengene bruges til at bemande turistinformationer i Gråsten og Nordborg og nogle bruges på at uddanne og aflønne de ca. tyve turistservicemedarbejdere, der skal møde og servicere turisterne rundt omkring i kommunen.

”Men først skal turistservicemedarbejderne uddannes, så de bliver i stand til at guide og vejlede turisterne. I maj måned skal de igennem et uddannelsesforløb på fire uger, og så er de klar til at komme ud i marken og ud på gaderne”, siger Ole Wandahl Stenshøj, formand for erhvervsudvalget, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tirsdag var 24 mulige nye turistservicemedarbejdere forsamlet til et informationsmøde om uddannelsen og de opgaver, de kommer til at varetage. På mødet fortalte turismekonsulent Michael Sørensen om Sønderborg Kommunes visioner på turismeområdet, herunder at Sønderborgområdet skal være centrum for sønderjysk turisme og dermed den mest søgte turistdestination udenfor hovedstadsområdet.

 

 

3. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Projekt Spillelyst fejrer sine første 10 år

3. maj 2024 Kultur

Projekt Spillelyst fejrer sit 10-års jubilæum med en særlig koncert, der hylder årtiets musikalske indsats og samarbejde. Koncerten finder sted på Sønderborg Musikskole den 14. maj kl. 19.00 hvor trompetist Per Nielsen vil optræde med orkestret. Per Nielsen har været protektor for Spillelyst siden starten, og har tidligere spillet sammen med eleverne. Projekt Spillelyst blev […]

Læs mere...