Debat: Hvad venter regionen, Bios og borgerne på?

9. maj 2016 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Finn Andersen, Haarby, skriver:

Hvad er det egentlig Region Syddanmark, Bios og vi borgere venter på nu? Regionen ved ikke hvad deres ambulanceleverandør levere. Bios, regionens leverandør, ved øjensynlig ikke hvad de selv leverer. Og alt imens er vi borgere gidsler i et kynisk politisk spil, hvor regionens politiker selv er havnet som gidsler hos en tilsyneladende ligeså kynisk leverandør.

Politikerne og Bios er hvirvlet ind i usandheder, fortielser, fornægtelser, dækken over hinanden i brud på arbejdsmiljølovgivningen og de gældende overenskomster, accept af manglende opfyldelse af indgået kontrakt, osv. osv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Altsammen i et omfang hvor vi desværre nok kun har set toppen af et kæmpe isbjerg.

Et isbjerg, man med rette kan kalde en skandale!

Begge parter påberåber sig, at faren for og konsekvenserne af en kæmpe erstatningssag skal retfærdiggøre, at man må acceptere tingenes tilstand på ubestemt tid.

Så hvad venter vi på?

Venter vi på et totalt sammenbrud, hvor det koster liv?

Venter vi på at endnu flere gode kvalificerede reddere dropper ud af faget?

Venter vi på en sommer, hvor Bios kalkulere med, at deres i forvejen overbelastede reddere, skal tage endnu flere vagter, i strid med både overenskomst og arbejdsmiljølov, med fare for fatale fejltagelser og ulykker?

Artiklen fortsætter under annoncen

Eller venter vi på nogle ansvarlige politikere, der indser at denne helt uansvarlige drift ikke kan forsætte?

Venter vi på ansvarlige politikere, der selvfølgelig opkræver den bod, som Bios, iflg. kontraktens betingelser, er forpligtet til at betale?

Et ligger dog fast: Vi følger denne skandale tæt og holder politikerne op på, at uanset hvad, så er ansvaret deres!!

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...