Gråsten: Cykelarrangement med fokus på motion for ældre

16. maj 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

“Vi har fået så meget positiv feedback på dette arrangement, så vi håber, rigtig mange vil lægge vejen forbi Torvet i Gråsten torsdag den 2. juni fra 10.00 – 14.00”.

Ældrevelige tandem-cykler kan være en god investering.

Ældrevelige tandem-cykler kan være en god investering.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her handler det om at vise ældre og gangbesværede, at det faktisk altid er muligt at finde en form for cykel, der kan bruges. Nogle skal have en ældrevenlig elcykel og andre har brug for en sofacykel og nogle en parallelcykel. Lokale cykelhandlere, Ældresagen og KGGO stiller deres cykler frem til afprøvning.

Cykelentusiast og ildsjæl Niels V. Jensen glæder sig til den første cykeldag for ældre.

“Jamen, det drejer sig jo om at vise de ældre, som ikke bare lige kan springe op på en almindelig cykel, hvilke alternative muligheder der så findes for at få motion og komme ud og få rørt sig lidt. Og der er mange. Derfor har vi kontaktet cykelforhandlere fra hele regionen og også taget initiativ til et samarbejde med Sønderborg Kommune. Heldigvis har alle været med på ideen med det samme”, siger Niels V. Jensen begejstret.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nu er jeg pensionist, men selvom jeg ikke er på arbejdsmarkedet længere, har jeg masser af ressourcer. De er jo ikke skrottet fra dag et man går på pension! Og den energi vil jeg gerne bruge, så den kommer andre til gode. Min kone Lissi og jeg er jo fan’me i gang hele tiden”, siger han i en pressemeddelelse.

Det er tydeligt, at Niels V. Jensen brænder for at skabe muligheder for ældre og motion. Gennem det seneste års tid har han – sammen med en flok ligesindede cykelentusiaster fast hver mandag fra 10.00 – 12.00 – holdt cykleklub for Ældresagen i Gråsten.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Har man lyst til at være passager på en 3-hjuler, eller har man tid og energi til at være pilot på en 3-hjuler, så er det bare at ringe til mig på tlf.: 20 10 51 18. Det er gratis og det eneste man skal gøre, er at tage telefonen – så er man i gang.”

Ældresagens el-cykler for udlån/afprøvning af sofacykler og flere andre slags vil naturligvis også være repræsenteret på Cykledagen for ældre torsdag d. 2. juni på Torvet i Gråsten fra kl. 10.00 – 14.00.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...