Det Lille Teater i Gråsten er klar med forestillingen Elvis

Arkivfoto

Arkivfoto

18. maj 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det lille Teater i Gråsten udfordrer sig selv med en forestilling, der sætter fokus på det evig gyldige spørgsmål: Hvad er egentlig det vigtigste her i livet?  Lyver vi lidt for os selv? Lever vi et liv, hvor det er bedre, det udadtil ser godt ud, end det føles indeni? Når vi overhovedet at kigge op over kanten af alle de dagligdagsting, der skal ordnes med arbejde, forældremøder, indkøb, rengøring, rydde op og……

Vi møder to kvinder Kirsten Jensen og Underbo, der på hver deres måde gør op med deres eget billede af sig selv og deres liv. De bor i samme opgang, men har aldrig udvekslet et ord med hinanden – men den mur bryder den ellers så forsigtige og pæne underbo ned.

Artiklen fortsætter under annoncen

Svend Aage Wolf er pennefører til manuskriptet, der er blevet til i et samarbejde mellem Merete Fog Jensen og Ellen Langager Kristensen. De tre har arbejdet sammen omkring instruktion og opsætning. Gunnar Brodersen står for opbygningen af scenen, og Alice Wollesen for kostumerne.

Stykket hedder Elvis og spilles 4 gange i starten af juni. Teateret vil gerne sætte rammen om en anderledes teateraften. Kl. 19.00 serveres 3 revysnitter og kaffe og Helle Damkjær eller Mogens Heise Olsen spiller musik til maden.  Selve forestillingen starter kl. 20.

Artiklen fortsætter under annoncen

Spilledatoer:

Torsdag d. 2. juni

Fredag   d. 3. juni

Torsdag d. 9. juni

Fredag  d. 10. juni

Alle dage kl. 19.00

Forestillingen spilles i den lille sal i skolestuen, hvor antal af pladser er begrænset – så skynd dig at bestille billetter – Forestillingen bør og kan ses af alle der skænker sit liv en tanke.

Billetpris inkl. mad, kaffe: 150kr

Billetbestilling på www.lilleteater.dk eller tlf. 74 65 37 67

5. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Ulveland kombinerer natur, historie og fortælling i Nørreskoven

5. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Kaj Smedemark inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Ulveland’ på gåtur ved vandet sammen med forfatteren. Det sker tirsdag den 9. juni med start fra Fjordmosevej i Nørreskoven. Forestillingsevnen sættes på prøve i denne lydvandring, hvor lytteren skal 6000 år tilbage i tiden og følge Tjørk, Ulf og Birk fra […]

Læs mere...