Sydtrafik dropper trykte køreplaner

23. maj 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sydtrafiks lager af trykte køreplaner samler støv. Det er vokset år for år, selvom der er blevet trykt færre og færre. Det har nu fået bestyrelsen til at stoppe for helt at trykke nye køreplaner.

“Vi kan se, at efterspørgslen er i bund. Samtidig bliver en trykt køreplan hurtigt forældet i modsætning til apps og hjemmeside med  realtid baseret på GPS-teknologi, som viser bussernes øjeblikkelige placering og forventede ankomsttid. Vi mener, at den bedste service til vores mange rejsende er, at de får opdateret info, uanset om de tjekker vores hjemmeside, rejseplanen, bruger vores live-map eller tavlen ved stoppestedet”, siger Jesper Frost Rasmussen, formand for Sydtrafik, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beslutningen om ikke at trykke køreplaner mindsker samtidig Sydtrafiks papirspild. Det sparer også omkostninger for over en million kroner om året. Andre trafikselskaber, som DSB og Movia afskaffede deres trykte køreplaner ved udgangen af 2014.

Sydtrafik har fat i de interessentgrupper, som kunne være relevante. Derfor har kommunernes senior- og ældreråd været i tæt dialog med Sydtrafik om ændringerne.

Den 26. juni skifter Sydtrafik køreplan.

Alle papirskøreplaner bliver derefter smidt til genbrug.

Artiklen fortsætter under annoncen

De nye digitale køreplaner kan findes allerede mandag den 30. maj på sydtrafik.dk.

27. april 2024 Kultur, Sønderborg

Lørdag den 4. maj tændes der lys i kasernens vinduer

27. april 2024 Kultur

Lørdag aften, den 4. maj, vil man igen i år kunne opleve det smukke syn og den særlige stemning, når hele 1006 stearinlys bliver tændt i vinduerne på Sønderborg Kaserne – til minde om den aften i 1945, hvor frihedsbudskabet kunne høres i BBCs radioudsendelse. En melding, der oplyste, at de tyske tropper i Holland, […]

Læs mere...