Grænsekontrol: 46 millioner plus overtid og særlige tillæg

1. juni 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En opgørelse, som Rigspolitiet har sendt til DR Syd, viser, at landets politikredse tilsammen har brugt næsten 231.000 timer på grænsekontrol inklusiv transport. Det giver en samlet regning på mere end 46 millioner alene for årets første fire måneder. Oven i det kommer overarbejdsudbetalinger og særlige tillæg.

Det har konsekvenser, mener formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt.

“De folk, der bliver brugt ved grænsen, har jo ikke siddet og ventet på den her grænsesituation. Det betyder, at der skal prioriteres benhårdt i opgaverne ude i politikredsene”, siger Claus Oxfeldt til DR Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Syd- og Sønderjyllands Politi har alene brugt 27.246 timer ved grænsen. Det svarer til 5,5 millioner kroner i løn til betjentene, siden grænsekontrollen blev indført i begyndelsen af året.

Hos Dansk Folkeparti mener retsordfører Peter Kofod Poulsen, at grænsekontrollen er alle pengene værd.

“Ja absolut. Prøv at gå ind og kig på tallene. Der er et meget mærkbart fald i antallet af asylansøgere, der har søgt til Danmark, efter vi har fået grænsekontrollen i januar”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Faktisk mener Peter Kofod Poulsen, at grænsekontrollen skal skærpes yderligere.

“Jeg tror, der bliver behov for at gøre grænsekontrollen stærkere og eventuelt permanent. Det vil vi arbejde for”, siger han til DR Syd.

2. maj 2024 Sport, Sønderborg

Kommunen bakker op om skateboard-landskamp

2. maj 2024 Sport

Skateboardlandsholdene fra Danmark og Tyskland mødes til november til den første landskamp for skateboard på dansk jord. Det kommer til at foregå i Sønderborg Skatepark på Ringriderpladsen. Formålet med arrangementet er at lave et familievenligt event, hvor sporten, skateboarding, vises frem. Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab har godkendt at støtte arrangementet med 36.500 kr. […]

Læs mere...