Grænsekontrollen forlænget frem til november

1. juni 2016 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Danmark fortsætter den midlertidige grænsekontrol frem til den 12. november 2016.

Sammen med Sverige, Tyskland, Østrig og Frankrig lagde Danmark i begyndelsen af maj pres på Europa-Kommissionen for at kunne opretholde grænsekontrollen i yderligere seks måneder.

Europa-Kommissionen og EU’s ministerråd har nu imødekommet dette ønske, så Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig og Norge kan opretholde den midlertidige grænsekontrol, skriver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den danske regering har på den baggrund i dag oplyst Europa-Kommissionen, EU-Parlamentet og de øvrige medlemsstater om, at Danmarks grænsekontrol opretholdes indtil den 12. november 2016.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...