Egernsundbroen spærres natten til torsdag den 23. juni

16. juni 2016 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Riglerne i Egernsundbroen skal justeres, og derfor lukkes broen for al kørende trafik mellem kl. 22 og 05 natten mellem onsdag den 22. og torsdag den 23. juni. Riglerne i en bro er de metalstænger, der skydes fra den ene broklap ind i den anden for at sikre, at broen er godt fastlåst, når den er lukket.

Bilister vil blive anvist omkørsel via Gråsten, Adsbøl og Nybøl i det pågældende tidsrum, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Bussen, der kører fra Sønderborg via Broager i retning mod Gråsten og passerer broen kl. 22.20, får lov at passere. Også fodgængere kan komme over ind imellem, men kun når det passer ind i arbejdet med at justere riglerne. De må med andre ord regne med ventetid.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...