Dagens indbrudsliste

17. juni 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Et lidt særpræget tyveri er sket fra en havedam på Ertebjergvej i Tandslet. Her blev der mellem tirsdag og onsdag stjålet ikke mindre end 100 guldfisk.

Ved virksomheden ”Fokus på fødder” blev en rude i fordøren knust. Tyven har været inde for at rode, men der blev tilsyneladende ikke stjålet noget.

Fra en garage på Storemarksvej i Hundslev blev der i tidsrummet fra torsdag d. 9. juni til i onsdags stjålet en havetraktor af mærket Simplicity.

Fra Løngang blev der torsdag mellem kl. 01 om natten og kl. 15 stjålet en sort knallert af mærket Shineray. Den har registreringsnummer AP 58 33.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra et sommerhus på Troldhøjvej i Guderup blev der mellem torsdag i sidste uge og i går kl. 16 stjålet en grill til en værdi af 2.500 kr.

I en villa på Felstedvej i Gråsten fandt tyven en nøgle, der var gemt ved villaen og på den måde kom tyven ind og stjal en Iphone 4 og 20 euro i kontanter.

En listetyv skal normalt liste, men det fik et knirkende trægulv forpurret for en tyv natten til fredag kl. 01:26. Knirkeriet vækkede den 70-årige kvindelige beboer, der lå og sov i sin lejlighed i Jørgensgård. Kvinden råbte op og tyven stak af. Han nåede at stjæle en dametaske, der indeholdt en pung med diverse personlige effekter. Effekterne blev senere på morgenen fundet i en hæk i nærheden og er bragt tilbage til den 71-årige.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Kvinden har beskrevet tyven som ca. 30 år. Han var lille og iført mørkt tøj og spidse sko”, siger Peter Baum fra politiet i Sønderborg.

I en villa på Sundsmarksvej kom tyven ind gennem en ulåst hoveddør. Her blev der stjålet en bærbar PC af mærket Lenovo, en Ipad 3 og en dametaske med pung og briller.

På Primulavej blev der smidt en sten gennem en terrassedør. Der havde ikke været nogen inde på stedet, så hændelsen er skrevet ind som hærværk.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Ung mand kastede sten gennem glasdør

5. juni 2026 112

Politiet fik natten til fredag klokken 03:25 en anmeldelse om hærværk på Old Danish Pub på Rådhustorvet i Sønderborg. Ifølge politiet blev der kastet en sten gennem en glasdør på stedet, og en 19-årig mand er sigtet. “Der er ikke oplyst yderligere om, hvad der gik forud for hærværket”, oplyser politikommissær Grethe Bysted fra Syd- […]

Læs mere...