Brandvæsnet: Tænk jer om når i brænder Skt. Hans-bål

20. juni 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Sankt Hans-aften rykker brandvæsnet ud til dobbelt så mange brande som andre aftener. Brand og redning anbefaler, at man tjekker regler og forholdsregler og undgår, at bål bliver til brand.

Brandene opstår typisk på grund af uforsigtighed og ubetænksomhed, når der brændes bål.

”Derfor kommer man langt med at bruge sin sunde fornuft. Det handler om at bygge bålet i sikker afstand fra ting, der kan brænde, kun bruge rent, tørt træ og være omhyggelig med opbygningen, så bålet ikke vælter, når det brænder”, siger beredskabsinspektør i Sønderborg Brand og Redning, Anders Nielsen Holm i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover bør man altid have vand eller andet slukningsudstyr i nærheden i tilfælde af, at ilden alligevel skulle brede sig.