Boligpriser faldt – men ikke i Nordborg og Augustenborg

21. september 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der blev i 1. halvår i år solgt 209 parcel- og rækkehuse i Sønderborg kommune, hvilket er 11 flere end året før, ligesom antallet af solgte ejerlejligheder steg fra 22 til 27 i samme periode.

Priserne på de handlede parcel- og rækkehuse ligger 740 kr. lavere pr. m² end året før og 2.129 kr. lavere pr. m² for ejerlejligheder.

Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik.

Liggedagene er for Sønderborg kommune som helhed kun svagt faldende og ligger i alle postnumre, undtagen Broager, over den seks måneders salgsperiode, der i ”Bekendtgørelse om realkreditinstitutternes værdi-ansættelse og låneudmåling” om ansættelse af pantets værdi, der ikke må overstige ejendommens rimelige kontante handelsværdi, der er opnåelig inden for en salgsperiode af seks måneder

Artiklen fortsætter under annoncen

Godt nyt for Nordborg og Augustenborg

I Nordborg tog priserne en markant drejning i 1. halvår med en stigning i priserne på ikke mindre end 1.757 kr. pr. m² for parcel- og rækkehuse svarende til en stigning på 37,09 pct. til 6.493 kr./m². Augustenborg kan tilsvarende glæde sig over en stigning på 1.033 kr./m² til 7.356 kr./m² svarende til 16,33 pct.

Det er dog stadig muligt at blive husejer i Sønderborg kommune til særdeles konkurrencekraftige priser, når man sammenligner priserne med gennemsnittet i Sønderjylland.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...