Kaj Erik Rasmussen stopper efter flere end 40 år i kommunal tjeneste

Arkivfoto

Arkivfoto

10. november 2016 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Kaj Erik Rasmussen, fællestillidsrepræsentant for 3F og næstformand i hovedsamarbejdsudvalget, HMU,  takker af efter mere end 40 års engageret og driftssikker tjeneste i først Nordborg og derefter Sønderborg Kommune.

Kaj Erik Rasmussens karriere begyndte i Nordborg Kommune længe før kommunesammenlægningen i 2007. Han har hele vejen igennem været ansat i Vej & Park, men fik tidligt smag for det faglige arbejde og blev hurtigt tillidsrepræsentant for 3F. Interessen for det faglige arbejde forsatte efter kommunesammenlægningen. Her har han fra starten været en engageret og ihærdig fællestillidsrepræsentant for 3F og næstformand i hovedsamarbejdsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg vil gerne takke Kaj Erik Rasmussen for en lang og solid indsats i Sønderborg Kommune. Han har været en driftsikker fællestillidsrepræsentant, der har repræsenteret sine medlemmer på bedste vis. Han har også på imponerende vis været en dygtig og effektiv forhandlingspartner i HMU, og jeg vil komme til at savne hans dybe indsigt i kommunens historik og det faglige arbejdes finurligheder”, siger kommunaldirektør Tim Hansen i en pressemeddelelse.

Fratrædelsen sker torsdag  – altså straks – efter gensidig aftale

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg er godt tilfreds med min indsats i mine mange år i Sønderborg Kommune. Det har været et stort ansvar, at være med til opbygningen af den nye og store Sønderborg Kommune. Jeg synes vi har fået en velfungerende kommune og samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i HMU fungerer grundlæggende fint. Der har også været tryk på ind i mellem, og nu ser jeg frem til en lidt mere rolig tilværelse”, siger Kaj Erik Rasmussen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...