Svenstrup Friskole blev julepyntet

Arkivfoto
Arkivfoto
27. november 2016 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Op til wekenden var det tid til den årlige juleklippedag på Svenstrup Friskole og traditionen tro mødte en stor flok glade og forventningsfulde forældre og bedsteforældre op sammen med eleverne. Dagen startede med et par julesange og et lille eventyr om udfordringerne ved at have en levende elefant i en juleudstilling inden vi gik ud i de klasseværelserne, hvor der var gjort klar til en række forskellige værksteder, skriver Svenstrup Friskole i en pressemeddelelse.

I år har vi sat fokus på genbrug, eller upcycling som det hedder på nydansk. Så i stedet for at bruge masser af nyt glanspapir, blev der lavet guirlander af gamle ugeblade og reklamer, stjerner af paprørene fra toiletruller og stjernestrimler af gavepapir og matematikopgaver.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et par af de store elever valgte at flette årets største stjerne af nogle endeløse papirbaner. Stjernen blev godt 1,2 meter bred og da vi ikke har et juletræ, som er stort nok, er den endt på skolens kontor, hvor den nu hænger midt i det hele og minder os om, at fokus på naturvidenskab ikke står i vejen for elevernes kreativitet.

I et klasseværelse blev der bygget juledekorationer og adventskranse til den store guldmedalje, mens en anden flok elever og forældre bagte småkager og pebernødder i skolekøkkenet – her var der alene tale om genbrug af opskrifterne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dagens kreative arbejde sluttede med endnu en sang, inden vi alle gik løs på havregrynskugler, småkager og saftevand. Alt i alt fik vi en vellykket start på årets julerier. Skolen er pyntet efter alle kunstens regler og vi fik endnu en gang lejlighed til at vise forældrene, at skolen igen er på ret kurs.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...