Drømmer du om at blive en rigtig god musiker?

29. november 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Brænder du for musik og drømmer om at leve af det?

Og er du mellem 14 og 25 år?

Så kan den 3-årige uddannelse, Musikalsk Grundkursus, MGK, være lige noget for dig, skriver Sønderborg Musikskole i en pressemeddelelse.

På MGK kan du fordybe og dygtiggøre dig på dit instrument, spille i orkester/band.

Udover at blive rigtig dygtig på dit instrument, modtager du også undervisning i klaver, teori og hørelære samt sang, spil og bevægelse.

Tirsdag den 13. december kl. 20 kan du høre mere om MGK på et orienteringsmøde på Musikskolen. Her vil de nuværende elever fortælle, hvordan det er at gå på MGK, og to MGK-lærere vil informere om uddannelsen og de workshops, masterclasses, turneer, og koncerter, som også er en del af forløbet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil selvfølgelig også være mulighed for, at du kan få svar på alle dine spørgsmål.

Optagelsesprøve i marts

Der er optagelsesprøver til MGK i perioden 6.-17. marts 2017 og undervisningen begynder medio august 2017. Optagelsesprøven afholdes i Kolding.

Du kan tilmelde dig fra 1. december på www.musikalskgrundkursus.dk.

Sidste frist for tilmelding er 1. februar 2017.

Der optages årligt 4-6 elever på MGK i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undervisningen foregår på Sønderborg Musikskole.  MGK kurset forbereder dig til at søge optagelse på et konservatorium eller anden videregående musikuddannelse.

Du kan også gå på MGK, selvom du ikke drømmer om en professionel musikkarriere.

MGK finansieres af Kunststyrelsen og undervisningen er gratis.

Kurset er ikke SU-berettiget.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...