Udslidte skraldespande skiftet ud med nye

Arkivfoto
Arkivfoto
1. december 2016 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådet har bevilget penge, så der kunne købes 115 nye skraldespande til det offentlige rum. De er skiftet i fortrinsvis Broager, Gråsten, Sønderborg, Augustenborg og Nordborg, men også enkelte steder i Hørup og Fynshav.

Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

”Nogle af de gamle skraldespande var ikke ret kønne at se på mere. Nogle var faktisk rustet igennem. Desuden var de uden låg og så regnede det ned i dem. Vores folk fra Vej&Park har fortalt, at de somme tider hældte mere regnvand end affald ud af skraldespandene. Desuden kunne fugle få fat i affaldet og sprede det omkring skraldespandene. Så alt i alt er jeg meget glad for, at vi har fået nye skraldespande nu, som er pænere, større og skjuler affaldet bedre”, siger Frode Sørensen, formand for Teknik- og Miljøudvalget.