Ambulancereddere får mulighed for at afslutte patienter på stedet

22. december 2016 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Syddanske reddere får bedre muligheder for at afslutte patienter, der er komme ud for mindre skader, på stedet, så de undgår en unødvendig ambulancetur til sygehuset. Det er én af konsekvenserne af en beslutning, som regionsrådet traf på mødet i mandags.

Regionsrådet vedtog 19. december en række tiltag, der betyder mere udstyr i de syddanske ambulancer, udvider reddernes muligheder for at give medicin og giver redderne mulighed for at afslutte behandlingen på stedet ved mindre skader, så patienterne undgår en unødvendig ambulancetur til sygehuset, skriver Region Syddnmark i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis en ambulance er rykket ud, har redderne – som reglerne er i dag – dårlige muligheder for at afslutte en patient på stedet, hvis det viser sig, at patienten for eksempel har skåret sig eller forstuvet en ankel. Selvom skaden ikke er så slem som først antaget, vil patienten typisk blive taget med på sygehuset alligevel. Med de nye retningslinjer, som regionsrådet nu har vedtaget, vil redderne få bedre muligheder for at afslutte patienter med mindre skader på stedet.

Det er en fordel både for patienten, som undgår en unødvendig ambulancetur til sygehuset, og for beredskabet, som hurtigere har en ambulance klar til at tage sig af vigtigere opgaver.

Artiklen fortsætter under annoncen

Planen er at de nye retningslinjer kan være på plads inden for to til tre måneder.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...