Dyrenes Beskyttelse: God dyrevelfærd hos Gråsten Fjerkræ

Arkivfoto
Arkivfoto
6. januar 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Målrettet indsats for øget dyrevelfærd og kvalitet, sikrer Gråsten Fjerkræ en attraktiv anerkendelse af en serie økologiske kyllinger og kalkuner, som nu anbefales af Dyrenes Beskyttelse. Forbrugerne lægger i stigende grad vægt på dyrevelfærd, når de køber ind.

Gunder P. Jensen siger:

“Jeg ville ønske, at vores dyr kunne tale, og fortælle mig, om der er mere vi kan gøre for at sikre os, at de har det godt nok”.

Gennem de senere år har Gråsten Fjerkræ A/S målrettet investeret i løsninger, der har sikret en bedre dyrevelfærd og kvalitet. Det synlige bevis på, at indsatsen er lykkedes, er, at virksomheden netop har fået tilladelse til at forsyne emballagen på sine økologiske kyllinger og kalkuner med mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dyrenes Beskyttelse har gennemført inspektionsbesøg hos tyske producenter i Schwerin-området i Mecklenburg-Vorpommern, hvor Gråsten Fjerkræ opdrætter sine økologiske kyllinger og kalkuner.

“Her har vi konstateret, at dyrene opdrættes med god dyrevelfærd  og bl.a. går en stor del af livet frit på store græsmarker. Godkendelsen omfatter også en specialproduktion af skovkalkuner, som opdrættes i fuld frihed på et område med en hektar skov. Den ekstra plads og dyrenes mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd har stor betydning for dyrevelfærden”, siger direktør Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Anbefalingen fra Dyrenes Beskyttelse omfatter også en specialproduktion af skovkalkuner, som opdrættes i et område med en hektar skov.

Britta Riis fortæller samtidig, at forbrugernes fokus på dyrevelfærd er hastigt stigende. I 2012 vægtede 60 procent af de indkøbsansvarlige danskere dyrevelfærd højt, når de købte ind. I 2017 er det tæt ved 70 procent af de indkøbsansvarlige, som vægter dyrevelfærd højt, og det forventes, at denne udvikling vil fortsætte i årene frem.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er glade for den anerkendelse, vi har fået af Dyrenes Beskyttelse, men vi stopper ikke her. Nu går vi all out og sætter overliggeren højere. Vi siger nej til dyretransport. Slagtningen bør som udgangspunkt ske, hvor dyrene er opvokset. Unødig transport stresser nemlig dyrene og giver dårlig kvalitet, og endelig er transporten CO2 belastende”, siger bestyrelsesformand Gunder P. Jensen, Gråsten Fjerkræ A/S i en pressemeddelelse.

I 2017 er Gråsten Fjerkræs erklærede målsætning, at alle dyr – kyllinger, kalkuner, ænder og gæs – skal være fritgående og økologiske. Produktionsstederne skal være underlagt dansk økologikontrol og veterinærkontrol. Hertil kommer ingen transport af levende dyr til slagteri og en anbefaling fra Dyrenes Beskyttelse til produktionen af ænder og gæs.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Alle vores dyr skal ud i det fri og fritages for transport. Vi er klar til at foretage de store investeringer, det er at have de store overdækkede vinterhaver, som myndighederne kan pålægge os, hvis de skønner, at dyrene skal gå under tag af hensyn til eksempelvis fugleinfluenza”, siger Gunder P. Jensen.

19. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Masser af glade børn til Børnefestivalen

19. maj 2024 Samfund

Rigtigt mange børnefamilier nød deres søndag på Ringriderpladsen i Sønderborg, hvor Børnefestivalen havde et væld af oplevelser for børn. Blandt andet kom Hr. Skæg, som havde besøg af flere gæster, som kunne noget helt specielt. Der var en, som kunne tale med dyr, en som kunne holde vejret i flere dage og så også en, […]

Læs mere...