Aase Nyegaard: 300 lokale vil tage del i Augustenborgs udvikling

Arkivfoto

Arkivfoto

15. januar 2017 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Viceborgmester Aase Nyegaard, Fælleslisten, skriver:

Byrådet har besluttet, at der skal laves en bystrategi og områdeinitiativ for ni mellemstore byer i kommunen, herunder Hertugbyen Augustenborg.

Forleden var der inviteret til borgermøde i kultursalen. Jeg blev meget glad over at se, at ca. 300 borgere tog tiden til at deltage med stort engagement og idérigdom.

I Augustenborg har der altid været stor interesse for at tage del i byens udvikling. Vi så det allerede fra 2002 og fremefter, da byrådet i Augustenborg besluttede at lave en bevarende lokalplan for den historiske del af byen samt udvikling af havnen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der blev arrangeret en tur sammen med alle interesserede borgere til Middelfart, Nyborg og Fåborg for at se og opleve dels, hvordan det kan gøres og hvordan det ikke skal gøres. En utrolig interessant tur, der bevirkede at vi nedsatte seks forskellige grupper af borgere med lyst og interesse i udvalgte temaer. Et af dem var de historiske bygninger. Den bevarende lokalplan blev derefter udformet efter denne gruppes idé.

Og nu igen tager Augustenborgs borgere handsken op og viser vilje til at gøre en indsats for byens udvikling. Det er flot!

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er det så op til os i byrådet, at tage alle de frivillige og engagerede borgeres ideer alvorligt og investere i fremtiden for Hertugbyens udvikling.

Hvem ved om vi i sidste ende kan komme på Unescos liste over verdens naturarv!

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...