Oppositionen: Kommunen må betale sikringen mod oversvømmelser i Skovmose

Arkivfoto
Arkivfoto
26. januar 2017 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har bedt om, at følgende punkt kommer på dagsordenen, når årets første byrådsmøde holdes på onsdag:

Den 5. februar 2014 fremsatte Dansk Folkeparti og Venstre et forslag til en løsning af afvandingsproblemerne i Skovmose på Sydals – med kommunal finansiering.

Byrådets beslutning blev, at Teknik og Miljø udvalget skulle komme med et løsningsforslag.

Forvaltningen tabte klagesag

En række borgere har klaget over forvaltningens forslag på en løsning i Skovmose grundet fejl i forvaltningens arbejde med planen og efterfølgende har klagerne fået medhold i deres klage i nævnet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Denne afgørelse betyder, at der vil gå endnu en del tid inden der kan findes en afgørelse/løsning. Det må formodes at klagerne også vil påklage fremtidige løsningsforslag. Udsigten til en løsning ligger derfor en del år ude i fremtiden.

Turisme er et af kommunens fyrtårne. Sommerhusudlejning er en vigtig del af turisme indtægterne.

Den usikkerhed der påføres hele Skovmoseområdet er ikke rimelig og kan betyde store samfundsøkonomiske tab ved fremtidige skybrud og de forbundne oversvømmelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige foreslår nu, at kommunen sikrer Skovmose mod oversvømmelser og betaler for projektet med penge fra kommunekassen.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...