Læsemarathon på Nydamskolen

Arkivfoto
Arkivfoto
28. januar 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Tre forfattere kommer på besøg, og eleverne får lov at fordybe sig i bøgernes vidunderlige verden i 24 timer, når Nydamskolen i Vester Sottrup for femte gang varmer op til vinterferien med en “læsemaraton”.

De elever, der har meldt sig til læsemaratonen, møder ind tidligt om morgenen torsdag den 9. februar, hvor de kl. 7. 30 bliver indkvarteret i skolens læringscenter med deres bøger, både skønlitteratur og faglitteratur og også gerne et par tegneserier eller ungdomsblade. I rygsækken har de også en god madpakke og en drikkedunk – men ingen iPads eller computere.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Klokken 8.40 åbner vi officielt årets Læsemarathon, og det sker ved, at vi skyper med undervisningsminister Merete Riisager. Hun er bare én af flere spændende gæster, som afbryder de næste mange timers læsning med spændende indlæg udefra”, siger Morten Suldrup Larsen, lærer på skolen i tovholder på arrangementet.

Ud over skype-gæsterne får skolen også tre live-besøg af forfattere. De tre er Nicole Boyle Rødtness, Line Kyed Knudsen og Zakiya Ajmi. De vil fortælle om deres bøger, om det at skrive og om at være forfatter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også aftensmaden er der sørget for, og den står et populært køkkenhold bestående af Inge Duus og andre nuværende og pensionerede lærere for.

Om natten bliver der læst videre, nok med nogle blund ind imellem, men kl. 6 er der morgenmad.

”Derefter begynder vi så småt at gøre status over hvor mange sider, eleverne i alt har fået læst. Som tidligere år tæller vi løbende de læste sider sammen, så vi kan holde øje med, hvor meget vi får læst i løbet af døgnet. Målet er selvfølgelig at slå sidste års rekord. Og det kræver noget, for vi nåede rigtig mange sider sidste år”, siger Morten Suldrup Larsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klokken 7.30 fredag morgen får deltagerne fri og kan holde vinterferie.

1. maj 2024 Uddannelse, Sønderborg

SOSU Syd og EASV starter DigiTech-hold i Alsion

1. maj 2024 Uddannelse

SOSU-skolen har den store fornøjelse, at kunne annoncere, at SOSU Syd starter et DigiTech-hold den 3. juni i Alsion – i samarbejde med Erhvervsakademi SydVest, EASV. Efter et halvt års hvervekampagne er der nu 20 elever fra Sønderborg og omegn, som er klar til at starte deres uddannelse i juni. SOSU Syd og Sønderborg Kommunen […]

Læs mere...