Køb blomster – og støt Lions Club Als’ kamp mod misbrug

Arkivfoto
Arkivfoto
2. februar 2017 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Køb blomster, køb blomster! Sådan lyder opfordringen fra medlemmer af Lions Club Als, når de i de kommende uger kommer på besøg i butikker mm. for at sælge tulipaner. De buketter, man køber, bliver bragt til døren i en vase den 7. marts. Køberne kan glæde sig over, at de samtidig støtter kampen mod misbrug i Sønderborg kommune.

 Det er sjette år, de frivillige i Lions Club Als sælger tulipaner til fordel for en indsats mod misbrug i lokalområdet, og sidste år løb salget op i 460 buketter. I år bringes buketterne ud til dem, der har bestilt, tirsdag den 7. marts. Derefter kan de stå i butikken, på kontoret eller stuen, hvortil de er bestilt, og glæde såvel medarbejdere som kunder i mange dage efter. Buketterne leveres sammen med en vase med en diskret etiket, der fortæller, at køberen er med til at støtte kampen mod misbrug.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klubben havde sidste år den store glade, at Bitten og Mads Clausens Fond købte 100 buketter til stuerne på Sønderborg Sygehus, ligesom Linak købte 25 buketter, som blev doneret til beboerne på Guderup Plejecenter.

“Men hver eneste buket tæller, og køberne kan glæde sig dobbelt over forårsbebuderne. Buketterne holder for det første længe og varsler, at foråret er lige om hjørnet – og så kan man oven i glæde sig over, at man støtter en god indsats ubeskåret. Omkring 75 af de 100 kr., man giver for buket og vase, går til hjælpearbejde. Vi bruger ingen penge på administration, fortæller Hanne Emdahl Pedersen fra Lions Club Als i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Salget af tulipaner har tidligere år gjort det muligt for Lions Club Als bl.a. at støtte arbejdet mod mobning i skolerne og arbejdet for at hjælpe børn i misbrugsfamilier ved at give dem fx ferieophold.

Salget af buketter foregår i det meste af februar, hvor medlemmer af Lions Club Als besøger forretninger mm. Der kan afregnes på stedet eller overføres penge. Lions Club er verdens største non-profit velgørenhedsorganisation, og der ikke en krone af de indsamlede penge til administration. Den smule administration, Lions har, betaler medlemmerne selv via et kontingent.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...