Kvinder ved roret i Dansk Folkeparti i Sønderborg

Arkivfoto

Arkivfoto

22. marts 2017 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag holdt Dansk Folkeparti i Sønderborg generalforsamling i Ulkebøl Forsamlingshus, og det blev her til et skifte på formandsposten. Den siddende formand, 2. Viceborgmester Stefan Lydal, havde efter 6 år på posten valgt at trække sig og i stedet blev den 40-årige Tanja Lillian Svendsen valgt som ny formand.

Tanja Lillian Svendsen er mor til fire og bosat i Lebøl på Sydals.

“Jeg er utrolig stolt over at blive valgt til formand og ser nu frem til at skulle bygge videre på de mange skibe, der er sat i søen lokalt. Det er nogle store sko, der skal fyldes ud, men jeg vil gøre mit ypperste. Særligt glæder jeg mig især til at skulle koordinere aktiviteterne i den kommunale valgkamp til efteråret”, siger Tanja Lillian Svendsen i en pressemeddelelse..

Artiklen fortsætter under annoncen

Tanja Lillian Svendsen var i forvejen fungerende næstformand, så der skulle derfor vælges en ny til denne post. Her blev den 38-årige sønderborgenser, Dorthe Mehlberg, valgt. Til dagligt arbejder hun som SOSU-assistent på et af kommunens plejehjem og er samtidig mor til 5 børn.

“Jeg glæder mig til at skulle trække i arbejdstøjet og arbejde for Dansk Folkeparti i Sønderborg”, tilføjer Dorthe Mehlberg.

Lokalforeningen er de seneste seks år vokset mere end 70 procent og bestyrelsen så det derfor som en helt naturlig ting at gennemføre et generationsskifte i ledelsen. Med strategien om generationsskiftet er det lykkedes at tilføre nye kompetencer og samtidig at få flere unge ind i bestyrelsesarbejdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg ser det som en helt naturlig forlængelse af generationsskiftet at jeg også overdrager formandsskabet til den næste, nu da vi er ved vejs ende, og jeg føler mig helt tryg ved, at det er Tanja Lillian Svendsen og Dorthe Mehlberg, der skal drive lokalforeningen videre”, siger Stefan Lydal, der i øvrigt bliver i bestyrelsen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...