Strejke på slagteriet i Blans

21. april 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Slagteriarbejdere på Danish Crown i Blans og i Horsens har nedlagt arbejdet i frustration over den nye overenskomst.

Et meget stort flertal af slagteriarbejderne stemte nej til forligsmandens forslag, men da det samlet endte med et ja for alle forbundene, gælder resultatet også på slagteriområdet.

”Medarbejderne synes, at de har været meget fleksible overfor vores arbejdsgiver Danish Crown, og nu står vi med en overenskomst, vi stort set intet får noget ud af, – det synes folk er meget frustrerende”, siger Klaus Olesen, der er tillidsmand på Danish Crown Horsens.

Artiklen fortsætter under annoncen

Helt konkret betyder arbejdsnedlæggelserne ifølge TV Syd, at over 100 kunder ikke får leveret de varer de har bestilt, mens over 250 landmænd har fået aflyst afhentning af grise, skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...