Det Sønderjyske Køkken: Kom og spis stegt flæsk og persillesovs

22. april 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Frivillighedens Hus inviterer i samarbejde med Det Sønderjyske Køkken til fællesspisning torsdag den 27. april kl. 12.00. Arrangementet er led i kampagnen “Danmark spiser sammen” og i Sønderborg vil en række foreninger samtidig gøre opmærksom på sig selv.

Det er Folkebevægelsen mod Ensomhed, der har taget initiativ til kampagnen, som varer i hele uge 17.  Med “Danmark spiser sammen” ønsker bevægelsen at skabe nye fællesskaber med måltider som samlingspunktet.

I Sønderborg markeres “Danmark spiser sammen” med stegt flæsk og persillesovs.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I Det Sønderjyske Køkken ser vi frem til at give gæsterne en rigtig god madoplevelse”, siger restauratør Jesper Kock til SønderborgNYT.

Prisen for alt det, som du kan spise, er beskedne 50 kr. per person og fællesspisningen foregår i Det Sønderjyske Køkken i Perlegade i Sønderborg.

Med i prisen er en kop velbrygget kaffe.

Der kan købes øl, vin, vand og også kager til kaffen.

Der er 100 billetter til arrangementet, og de sælges efter først til mølle-princippet i Det Sønderjyske Køkken.

Artiklen fortsætter under annoncen