Økonomiudvalget: Kommunaldirektøren tager ansvaret for fejl i kommunikationssagen

26. april 2017 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

På Økonomiudvalgsmødet i Sønderborg Kommune har politikerne fået en forklaring i sagen om Venstres påstand i JydskeVestkysten i weekenden om, at reklame- og kommunatikationsvirksomheden i Sønderborg skulle have ført pennen for Sønderborg Kommune i en sag om kommunens køb af ydelser i netop Commocean.

SønderborgNYT kunne allerede samme dag fortælle, at Commocean ikke har ført pen for kommunen.

“Hverken Trine Lindén eller andre i Commocean har ført pennen for Sønderborg Kommune. Og længere er den sådan set ikke”, sagde kommunaldirektør Tim Hansen søndag til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men der er skrevet videre i det Worddokument, som Commocen havde sendt til Rådhuset og som skulle videre til Venstre i forbindelse med en aktindsigt i, hvor mange penge og opgaver Sønderborg Kommune sender til netop Commocean.

Og det er en fejl, der skyldes travlhed på Rådhuset, så de almindelige forretningsgange og kontrolsystemer ikke blev brugt, fordi der også var ønske om en hurtig politisk service. Der er fejl, som kommunaldirektøren påtager sig det fulde ansvar for.

“På Økonomiudvalgsmødet bad Venstre om en ekstern undersøgelse af hele sagens forløb, men det ville de øvrige politikere ikke være med til. Derimod kommer der en redegørelse om, hvor mange opgaver og penge, der sendes ud fra kommunen til eksterne kommunikationsbureauer”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og jeg mener ikke, det er i orden, at en privat virksomhed smides ind i sådan en sag, som vi så i weekenden. Det er ikke godt for virksomheden, kommunen eller erhvervslivet”, siger Erik Lauritzen. Og nu bliver der altså kigget på det samlede forbrug af eksterne kommunikationsydelser og ikke blot forretninger med et enkelt af dem.

Borgmestren fortæller videre, at et samlet Økonomiudvalg gav udtryk for, der er tillid til kommunens ledelse.

 

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...