Violinerne jammer i Gråsten Slotskirke

5. maj 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag den 20. maj genklinger Gråsten Slotskirkes blå hvælvinger af vilde violintoner, når den dansk-tyske musikfestival folkBALTICA åbner dørene til anderledes klange i kirkerummet.

På programmet står først Kimberley Fraser og Aaron Lewis, hvis fingersnilde på strygeinstrumenterne kunne have givet koncerten undertitlen “Flyvende fingre”. Sammen med duoen Fromseier/Hockings tryllebinder de nemlig publikum i musik og sang. Fraser er opvokset på Cape Breton, som er en canadisk ø med en rig og levende violintradition i Nova Scotia. Allerede fra barnsben lærte hun at spille violin og klaver.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncerten andel del er danske Fromseier & Hockings. Violinist og sanger Ditte Fromseier har sammen med sin makker, guitarist Sigurd Hockings, rejst verden rundt. De har humor, indfølingsevne og varme – og de inviterer deres publikum ind i en verden fyldt med musik.

Koncerten i Gråsten Slotskirke begynder klokken 15.

Billet koster 150 kroner i forsalg på folkbaltica.dk eller 170 kroner i døren.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...