Scale-up – til unge virksomheder med stort vækstpotentiale

22. maj 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Syddansk Vækstforum har investeret 10 millioner kroner i et nyt Scale-up Denmark elitetræningscenter, som skal hjælpe unge virksomheder med vækstpotentiale inden for turisme og design til at vokse sig store på rekordfart.

Der er lavet aftaler mellem konsortiet bag Scale-up Denmark og dem, der skal drive centeret; SE Next Step A/S, Insero A/S og Spinderihallerne Vejle Kommune, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Elitetræningscenteret er en del af det landsdækkende initiativ Scale-up Denmark, som giver virksomheder med et ekstraordinært vækstpotentiale adgang til stærke faglige miljøer og intensiv træning.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Scale-up har nogle virkelig gode programmer, der kan hjælpe virksomhederne og iøvrigt er Sønderborg Iværksætter Service en del af pakken, når det handler om energieffektivisering”, siger Michael Hamann fra Sønderborg Iværksætter Service til SønderborgNYT.

Fakta om Scale-up Denmark

Scale-up Denmark er et landsdækkende treårigt vækstinitiativ, som de fem regioner og Erhvervsstyrelsen samarbejder om.

Det er målet med Scale-up Denmark, at mere end 355 særligt lovende virksomheder vokser sig store og skaber over 1.200 nye arbejdspladser og en meromsætning på omkring to milliarder kroner i løbet af fem år.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at nå i mål er der lavet regionale træningscentre, som er baseret på de regionale specialiseringer og styrker. Initiativet tager altså afsæt i en ”arbejdsdeling” mellem regionerne.

Det er de bedste nationale og internationale virksomheder med potentiale til at udvikle sig til vækstvirksomheder inden for forretningsområderne, der rekrutteres til træningscentrene.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...