Grundloven blev fejret ved vandkanten i V. Sottrup

5. juni 2017 KV2017 Skrevet af: Ole Kæhler

For mange mennesker er Grundlovsdag en dag, hvor vi samles og drikker nogle øl og sådan var det også i V. Sottrup, hvor frivillige kræfter endnu en gang havde sat en herligt og bredt favnende program sammen – og i det program, var byrådskandidat Didde Lauritzen sat på for at holde en Grundlovstale.

“Grundlovsdag og Grundloven er ikke noget, vi tænker så meget over i hverdagen, men faktisk er Grundloven forklaringen på, vi kan samles her i dag. Det er Grundloven, der gør, at jeg har lov til at tale og at vi allesammen har lov til at forsamles”, siger Didde Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan som Grundloven er i dag, var den ikke fra start af.

Didde Lauritzen kom med et glimrende historisk rids på Grundloven.

“Den er justeret hen ad vejen og det er jo dejligt at andre end de velstillede kan få lov til at stille op som kandidater”, siger Didde Lauritzen i sin tale.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Selvom Grundloven er justeret, så skal vi hædre og fejre de mennesker, der kæmpede for, at den blev indført”, siger Didde Lauritzen, der stiller op til kommunalvalget for Socialdemokratiet.

Danmarks Riges Grundlov blev vedtaget med solidt flertal i Den Grundlovgivende Forsamling den 25. maj 1849 og underskrevet af Frederik 7. den 5. juni samme år.

Ved grundlovens indførelse fik cirka 15 procent af befolkningen stemmeret, hvilket i datidens verden var yderst demokratisk.

“De fem F’er måtte hverken stille op eller stemme – og det vil sige folkehold, forbrydere, fruentimmere, fattige og fjolser”, siger Didde Lauritzen i talen i V. Sottrup inden der går lidt valgkamp i den. I dag kan folkehold, fattige, fjolser og fruentimmere både være kandidater og sætte deres kryds – og forbrydere har stemmeret.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når I skal sætte jeres kryds i november, så får I en rigtig lang stemmeseddel med ind i stemmeboksen, men

Pipes and Drums stillede – uden drums – med to mand stærk.

heldigvis skal I bare ned til nummer otte fra toppen og sætte jeres kryds”, siger Didde Lauritzen, læge og borgmester Erik Lauritzens datter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Erik Lauritzen var i V. Sottrup og høre datterens tale, men han så ikke ud til at være bekymret for, at hun trækker stemmer fra ham selv.

Mere liv på pladsen

En lille gruppe dygtige gymnaster fra Sundeved Gymnastikforening har øvet sig frem til en lille gymnastikopvisning, som de fik et flot bifald for – og Sønderborg Pipes and Drums kom marcherende i en flok på to.

Flere gæster benyttede også muligheen for at kigge lidt på Nydambåden og nyde udsigten ud over vandet.

Artiklen fortsætter under annoncen