DF & S: Regeringen skal placere midlertidig politiskole inden 1. juli

5. juni 2017 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Regeringen skal inden 1. juli have udpeget en bygning i Vestdanmark, hvor der kan uddannes politibetjente fra 2018 til 2020.

Det er et krav fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, som kritiserer justitsminister Søren Pape Poulsen for ikke allerede at have fundet nogle midlertidige bygninger, som kan bruges, indtil den nye politiskole i Vejle står klar – efter planen i 2020.

“Vi er enige med Socialdemokratiet i denne sag, og dermed har vi et flertal i forligskredsen. Og vi siger, at der skal være fundet en midlertidig placering den 1. juli,« siger DFs retsordfører Peter Kofod Poulsen til JyllandsPosten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, støtter en midlertidig skole. Men det er spild af ressourcer at placere den i Vestdanmark, mener han.

“Det vil være 10 gange nemmere at bruge nogle lokaler tæt på den nuværende politiskole i Brøndby. Ellers kommer vi til at bruge en masse ressourcer på at fragte undervisere frem og tilbage mellem Brøndby og Jylland. Vi har jo ikke allerede undervisere i Vestdanmark” siger han til avisen.

7. maj 2024 112, Sønderborg

Hundeslagsmål i Ulkebøl

7. maj 2024 112

Mandag er der en labrador på Agtoftvej i Ulkebøl, som bliver bidt af en blandingshund. Blandt andet fik den en flænge ved halsen. “Vi har sigtet ejeren af blandingshunden efter hundeloven”, siger Martin Hess Pedersen fra politiet i Sønderborg.  

Læs mere...