Strandpromenaden: Nu er sønderborgensernes fælles catwalk åbnet

Arkivfoto

Arkivfoto

28. juni 2017 GALLERIER Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag eftermiddag blev Strandpromenaden indviet af Teknik- og Miljøudvalgsformand Frode Sørensen, der med assistance fra sit barnebarn klippede den røde snor, så Sønderborg Garden og de mange sønderborgere kunne gå fra startstedet og ind mod byen.

“Arbejdet med at forskønne og sikre Strandpromenaden begyndte i februar 2016 og nu er den færdig. Jeg ser Strandpromenaden som en slags catwalk, hvor vi kan være sammen uden helt at være det”, siger Frode Sørensen i sin indvielsestale.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og der er lagt 215.640 klinker, som vi kan gå på”, siger han.

Sæler kigger på de gående

Midt på strækningen ligger der en stenskulptur, der forestiller to sæler. De kan ligge og nyde udsigten og kigge på de mange mennesker, der fra onsdag og i fremtiden vil gå forbi.

“Det er Manfred Kamrath der har lavet skulpturen og både han og hans hustru er her i dag”, siger borgmester Erik Lauritzen, som sikrede ,at parret fik et flot bifald.

“Jeg er glad for, at I tager så godt imod skulpturen og glad for, at den kan være lige her”, sagde Rita Kamrath lige inden barnebarnet afslørede den.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Lauritzen glædede sig over de mange mennesker, der deltog i indvielsen.

Brug nu Strandpromenaden flittigt og tag jeres gæster med herned”, siger han.

Sidste stop på ruten var ved ishuset, hvor der blev serveret ringridere og sodavand.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...