Du kan hilse på regentparret når de kommer til Gråsten den 15. juli

6. juli 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Når regentparret lørdag den 15. juli indleder deres sommerophold på Gråsten Slot, så er der – traditionen tro – også modtagelse på Torvet i Gråsten.

Modtagelsen finder sted kl. 10.40 og varer ca. 10 minutter.

På Torvet er det Sønderborg Byråd med borgmester Erik Lauritzen i spidsen, der tager imod – suppleret af mange borgere og turister, som benytter lejligheden til at få et glimt af Dronning Margrethe og Prins Henrik og byde dem velkommen til det traditionsrige sommerophold på Gråsten Slot.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kongeskibet Dannebrog med regentparret ombord lægger i år til i Aabenraa og turen til Gråsten foregår i Krone-bilen, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

I Gråsten vil såvel publikum som byråd, politi, mange flag og en rød løber være klar til modtagelsen. Det samme gælder syvårige Amalie Elisabeth Lindquist Andersen, som i år har fået æren af at overrække en buket til Dronningen. Amalie er medlem af Gråsten Spejderne og møder op i sin spejderuniform. På den måde er hun med til at minde om, at Sønderborg i uge 30 er vært for Spejdernes Lejr 2017 med tæt på 40.000 deltagere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over de mange private flag vil Gråsten-Padborg Marineforening pryde Torvet med faner, og Rinkenæs Brass Band sørger for musik i ventetiden fra kl. 9.45.

Når Krone-bilen er ankommet kl. 10.40, hilser regentparret på byrådet, inden borgmester Erik Lauritzen holder en lille velkomsttale. Der er derefter tradition for, at regentparret tager sig tid til at hilse på publikum – en tradition, som mange borgere værdsætter højt. Mange børn får ofte lejlighed til at komme ganske tæt på regentparret for at hilse på og aflevere deres buket. Modtagelsen ventes at vare ti minutter, inden regentparret vinker farvel og fortsætter til slottet, hvor ferien kan begynde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søndag den 16. juli tager Regentparret og Kronprinsfamilien imod buketter fra ryttere i optoget til Gråsten Ringridning, når der rides forbi slottet.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...