Gråsten Bibliotek: Kom og hør om Tove Ditlevsen der kom til verden for 100 år siden

29. august 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Tove Ditlevsen blev født for 100 år siden – i 1917 – og det markeres på biblioteket i Gråsten med et foredrag om hendes forfatterskab. Foredraget holdes på mandag fra kl. 16.30.

Tove Ditlevsen debuterede som forfatter som 20-årig og med sine nuancerede og poetiske skildringer af barndom og kvindeliv viste Tove Ditlevsen livets skrøbelighed og vakte stor genklang hos publikum.

Artiklen fortsætter under annoncen

Blandt hendes bedst kendte og elskede værker er romanen ”Barndommens gade” fra 1943, digtsamlingerne ”Pigesind” ,1939, og ”Kvindesind”, 1955, samt erindringsværket ”Gift” fra 1971, som mange sikkert har stiftet bekendtskab med på et eller andet tidspunkt i deres liv, skriver bibælioteket i en pressemeddelelse.

Foredragsholderen er Lene Kirkegaard, der i mange år var højskolelærer, og hun fortæller om kvinden og forfatteren, der formåede at slå tonen an med et stort spekter af eviggyldige temaer, og som i sin prosa og lyrik kom hele vejen rundt i livets cyklus.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

29. april 2024 Erhverv, Nordborg

Sponsoraftale sendte godt 23.000 kroner i kassen hos Nord-Als Boldklub

29. april 2024 Erhverv

Gennem sin sponsoraftale med OK og Kvickly Nordborg får Nord-Als Boldklub et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 23.324,04 kroner. Man kan støtte Nord-Als Boldklub ved at tanke hos Kvickly Nordborg. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen. ”Sponsoraftalen  har stor betydning for Nord-Als Boldklub. Pengene går altid […]

Læs mere...